I haven er der en ikke særlig køn brønd. Den skæmmer faktisk udsigten fra terrassen ret meget, og man kan undre sig over hvorfor, den lige skal ligge der. Jeg ved godt, hvorfor den er der, og den er faktisk kun halvandet år gammel.
Huset har haft sin egen brønd i mange år, og for et par år siden sagde kommunen, at man skulle tilslutte sig det lokale vandværk i Magleby. Det ville svigermor ikke, for det var mosevand og smagte ikke godt. Det var der ingen der modsagde hende i, men hun skulle selv bekoste en ny brønd, for den gamle levede ikke op til de nye standarder. Det gjorde hun så, som noget af det sidste før hun gik bort. Den ligger, hvor den gamle lå, og det er midt i haven nede ved løven. Man må ikke dække den til med jord, og vi har med tiden tænkt os, at bygge en træterrasse hen over den. Men der går nok et par år, før vi når der til. Forleden da vi sad på terrassen og kiggede ned gennem haven, foreslog vores tømrer, at man f.eks. kunne bygge et pilehegn rundt om den.

Så var det, at jeg kom i tanke om, at hasselhegnet skulle klippes, og det kunne nok bruges til noget.

Hasselbuskene blev studset til de 2 meters højde, som de har været i mange år. De nøgne stammer er helt bevidst. Svigermor holdt meget af dem og fjernede alle sidegrene, så man altid kunne se de bare stammer. Indtil videre fortsætter jeg proceduren.

Jeg tog de tykkeste grene og brugte til stolper rundt om brønden.

Flettede og flettede.

Et par timer eller fire efter var hasselgrenene forvandlet til et hegn rundt om brønden.

På anbefaling fra en erfaren pilefletter, som jeg mødte på et foredrag om højbede i Ringsted, har jeg lagt sten under de nederste grene. Det skulle give hegnet en længere levetid, når det ikke er i direkte forbindelse med jorden. Jeg kommer nok til at holde græsset nede også, hvis det skal holde.

Det er ren genbrug og holder nok et par år, indtil vi har fået tid og råd til en anden løsning. Det har i hvert fald pyntet på udsigten. Betonrøret i baggrunden er naboens fremtidige grillplads, som forhåbentlig snart bliver rullet længere væk til dens endelige plads.

Vi har en varmepumpe som sammen med solfangere laver varmt vand og varme til huset. Det er dejligt. Men en varmepumpe er ikke nogen æstetisk åbenbaring, og vores er endda en særdeles stor en af slagsen, fordi Klaus fik et godt tilbud af naboens hådværker en dag for et lille års tid siden. Den er effektiv, men den larmer/brummer også, så den har fået tilnavnet Oslobåden. Heldigvis har vi solfangerne, så om sommeren kører pumpen næsten aldring. Solfangerne alene sørger for det varme vand, som vi har brug for i sommerhalvåret. Om vinteren er varmepumpen til gengæld uundværlig. Men køn er den som sagt ikke. På sigt vil vi gerne have en kasse med lameller til at skjule den. Lidt ligesom et sort bistade i hvidmalet træ. Klaus vil gerne kaste sig ud i sådan et projekt, bare ikke lige nu.

Jeg har derfor fundet en midlertidig løsning. Jeg har været i byggemarkedet og købt en rulle havehegn og fældet et par næsten-væltede syrener nede i haven.

De tykke syrengrene har jeg brugt som stolper og de er banket ca. 40 cm ned i jorden.

Det er blevet til fire stolper rundt om varmepumpen.

Havehegnet er klippet til og sat ned over stolperne. Jeg har en del ældre hasselgrene, og dem har jeg brugt til at flette ind i havehegnet.

Jeg fandt ud af, at det blev pænest og tættest ved at flette to hasselgrene ind i hvert “rum” i havehegnet, og efter et par timer var alle rum fyldt ud. Det blev derefter klippet med et ørnenæb, så grenene blev lige lange.

Så er hegnet færdigt og varmepumpen er ikke skjult, men lettere sløret. Det pynter i mine øjne.

Her set fra en anden vinkel. det er forskellige mynter, purløg og persille, som er i krukkerne. De er rare at have ved køkkendøren.

Inspirationen til dette hegn har jeg fået fra Ernst. Han er fyldt med gode idéer til hus og have, som man selv kan kaste sig ud i.

I årets første måneder, og især i de sidste to weekender, er der blevet klippet og beskåret i havens træer og buske. En alt for stor kristtjørn har fået en meget kraftig beskæring. Måske lidt for kraftig, det vil tiden vise. I får ingen billeder af den og heller ikke af den hvide kornel, som har fået samme omgang. Til gengæld er her et billede af resterne. Grene og kvas er blevet brugt til et kvashegn for enden af haven.

Det er en god måde at bruge havens grenaffald på. Det vil synke sammen efterhånden, og så kan der fyldes mere på. Her har der været indgang til naboens have, og det giver ingen mening mere, da huset ofte er udlejet. Det har også været rådyrenes foretrukne vej ind i haven. Jeg ved godt, at kvashegnet nok ikke forhindrer dem i at finde ind i haven, men nu må de i hvert fald finde en ny indgang.

De har smovset godt i tulipanerne, så næste år skal jeg have flere narcisser og andre forårsløg, som ikke skulle være så attraktive for rådyr. Der er mange steder, man kan finde lister over rådyrs yndlingsspiser og det modsatte. Havenyt har en fin artikel, som jeg er startet med. Det med rådyr i haven er nyt for mig. Jeg har dem ikke hjemme i hverdagshaven. De har nok altid været i sommerhushaven, og jeg har også bemærket de afgnavede rosenkopper ind imellem, men ikke sådan et festmåltid i de spirende tulipaner.

Tilbage til beskæringen, for der har været gang i grensaksen og motorsaven. Husets besøgene har fået lov til at hjæpe. Dejligt at de gider. Her er Christoffer i gang med nogle af de store blommetræer i hegnet ind til naboen. De er ikke fældet, men vi har taget nogle af de store grene, som tog udsigten ud over marken og Østersøen.

Hasselhækken var blevet 2-3 meter for høj, og stammerne var ikke så tydelige mere. Det er en lidt speciel hæk med de bare stammer, og jeg har valgt at videreføre den. Når den springer ud ser det godt ud med de bare stammer og den grønne top.

Marie har taget sig af beskæringen, og jeg har fjernet den gamle hasselbrøndslører, og flettet en ny af de afskårne grene. Den blev lidt mindre denne gang, idet jeg satte den så tæt på betonkanten som muligt. Det blev til ca. ½ meter mindre i diameter, og det er fint, for den fyldte meget før.

Det lidt kedelige hjørne af haven med pladehegnet har de sidste par år rummet en rodet grenbunke og en kompost, som var vokset sammen. Komposten eller rettere haveaffaldsbunken havde efterhånden bredt sig et godt stykke ud over græsplænen. Her har vi nu ryddet, og der skal etableres en tredelt kompost. Det nåede vi ikke i denne omgang, men vi fik markeret området med nyt flethegn og kvashegn.

Flethegnet er endnu ikke helt færdigt, men består af hasselgrene og forsythiagrene.

Kvashegnet består af lidt af hvert, men en stor del er fra blommetræerne.

Der ser bart ud lige nu, men om en måneds tid, når træerne, buskene og brombæren er sprunget ud, bliver det godt.

I haven er der en ikke særlig køn brønd. Den skæmmer faktisk udsigten fra terrassen ret meget, og man kan undre sig over hvorfor, den lige skal ligge der. Jeg ved godt, hvorfor den er der, og den er faktisk kun halvandet år gammel.
Huset har haft sin egen brønd i mange år, og for et par år siden sagde kommunen, at man skulle tilslutte sig det lokale vandværk i Magleby. Det ville svigermor ikke, for det var mosevand og smagte ikke godt. Det var der ingen der modsagde hende i, men hun skulle selv bekoste en ny brønd, for den gamle levede ikke op til de nye standarder. Det gjorde hun så, som noget af det sidste før hun gik bort. Den ligger, hvor den gamle lå, og det er midt i haven nede ved løven. Man må ikke dække den til med jord, og vi har med tiden tænkt os, at bygge en træterrasse hen over den. Men der går nok et par år, før vi når der til. Forleden da vi sad på terrassen og kiggede ned gennem haven, foreslog vores tømrer, at man f.eks. kunne bygge et pilehegn rundt om den.

Så var det, at jeg kom i tanke om, at hasselhegnet skulle klippes, og det kunne nok bruges til noget.

Hasselbuskene blev studset til de 2 meters højde, som de har været i mange år. De nøgne stammer er helt bevidst. Svigermor holdt meget af dem og fjernede alle sidegrene, så man altid kunne se de bare stammer. Indtil videre fortsætter jeg proceduren.

Jeg tog de tykkeste grene og brugte til stolper rundt om brønden.

Flettede og flettede.

Et par timer eller fire efter var hasselgrenene forvandlet til et hegn rundt om brønden.

På anbefaling fra en erfaren pilefletter, som jeg mødte på et foredrag om højbede i Ringsted, har jeg lagt sten under de nederste grene. Det skulle give hegnet en længere levetid, når det ikke er i direkte forbindelse med jorden. Jeg kommer nok til at holde græsset nede også, hvis det skal holde.

Det er ren genbrug og holder nok et par år, indtil vi har fået tid og råd til en anden løsning. Det har i hvert fald pyntet på udsigten. Betonrøret i baggrunden er naboens fremtidige grillplads, som forhåbentlig snart bliver rullet længere væk til dens endelige plads.

Vi har en varmepumpe som sammen med solfangere laver varmt vand og varme til huset. Det er dejligt. Men en varmepumpe er ikke nogen æstetisk åbenbaring, og vores er endda en særdeles stor en af slagsen, fordi Klaus fik et godt tilbud af naboens hådværker en dag for et lille års tid siden. Den er effektiv, men den larmer/brummer også, så den har fået tilnavnet Oslobåden. Heldigvis har vi solfangerne, så om sommeren kører pumpen næsten aldring. Solfangerne alene sørger for det varme vand, som vi har brug for i sommerhalvåret. Om vinteren er varmepumpen til gengæld uundværlig. Men køn er den som sagt ikke. På sigt vil vi gerne have en kasse med lameller til at skjule den. Lidt ligesom et sort bistade i hvidmalet træ. Klaus vil gerne kaste sig ud i sådan et projekt, bare ikke lige nu.

Jeg har derfor fundet en midlertidig løsning. Jeg har været i byggemarkedet og købt en rulle havehegn og fældet et par næsten-væltede syrener nede i haven.

De tykke syrengrene har jeg brugt som stolper og de er banket ca. 40 cm ned i jorden.

Det er blevet til fire stolper rundt om varmepumpen.

Havehegnet er klippet til og sat ned over stolperne. Jeg har en del ældre hasselgrene, og dem har jeg brugt til at flette ind i havehegnet.

Jeg fandt ud af, at det blev pænest og tættest ved at flette to hasselgrene ind i hvert “rum” i havehegnet, og efter et par timer var alle rum fyldt ud. Det blev derefter klippet med et ørnenæb, så grenene blev lige lange.

Så er hegnet færdigt og varmepumpen er ikke skjult, men lettere sløret. Det pynter i mine øjne.

Her set fra en anden vinkel. det er forskellige mynter, purløg og persille, som er i krukkerne. De er rare at have ved køkkendøren.

Inspirationen til dette hegn har jeg fået fra Ernst. Han er fyldt med gode idéer til hus og have, som man selv kan kaste sig ud i.

I årets første måneder, og især i de sidste to weekender, er der blevet klippet og beskåret i havens træer og buske. En alt for stor kristtjørn har fået en meget kraftig beskæring. Måske lidt for kraftig, det vil tiden vise. I får ingen billeder af den og heller ikke af den hvide kornel, som har fået samme omgang. Til gengæld er her et billede af resterne. Grene og kvas er blevet brugt til et kvashegn for enden af haven.

Det er en god måde at bruge havens grenaffald på. Det vil synke sammen efterhånden, og så kan der fyldes mere på. Her har der været indgang til naboens have, og det giver ingen mening mere, da huset ofte er udlejet. Det har også været rådyrenes foretrukne vej ind i haven. Jeg ved godt, at kvashegnet nok ikke forhindrer dem i at finde ind i haven, men nu må de i hvert fald finde en ny indgang.

De har smovset godt i tulipanerne, så næste år skal jeg have flere narcisser og andre forårsløg, som ikke skulle være så attraktive for rådyr. Der er mange steder, man kan finde lister over rådyrs yndlingsspiser og det modsatte. Havenyt har en fin artikel, som jeg er startet med. Det med rådyr i haven er nyt for mig. Jeg har dem ikke hjemme i hverdagshaven. De har nok altid været i sommerhushaven, og jeg har også bemærket de afgnavede rosenkopper ind imellem, men ikke sådan et festmåltid i de spirende tulipaner.

Tilbage til beskæringen, for der har været gang i grensaksen og motorsaven. Husets besøgene har fået lov til at hjæpe. Dejligt at de gider. Her er Christoffer i gang med nogle af de store blommetræer i hegnet ind til naboen. De er ikke fældet, men vi har taget nogle af de store grene, som tog udsigten ud over marken og Østersøen.

Hasselhækken var blevet 2-3 meter for høj, og stammerne var ikke så tydelige mere. Det er en lidt speciel hæk med de bare stammer, og jeg har valgt at videreføre den. Når den springer ud ser det godt ud med de bare stammer og den grønne top.

Marie har taget sig af beskæringen, og jeg har fjernet den gamle hasselbrøndslører, og flettet en ny af de afskårne grene. Den blev lidt mindre denne gang, idet jeg satte den så tæt på betonkanten som muligt. Det blev til ca. ½ meter mindre i diameter, og det er fint, for den fyldte meget før.

Det lidt kedelige hjørne af haven med pladehegnet har de sidste par år rummet en rodet grenbunke og en kompost, som var vokset sammen. Komposten eller rettere haveaffaldsbunken havde efterhånden bredt sig et godt stykke ud over græsplænen. Her har vi nu ryddet, og der skal etableres en tredelt kompost. Det nåede vi ikke i denne omgang, men vi fik markeret området med nyt flethegn og kvashegn.

Flethegnet er endnu ikke helt færdigt, men består af hasselgrene og forsythiagrene.

Kvashegnet består af lidt af hvert, men en stor del er fra blommetræerne.

Der ser bart ud lige nu, men om en måneds tid, når træerne, buskene og brombæren er sprunget ud, bliver det godt.

I haven er der en ikke særlig køn brønd. Den skæmmer faktisk udsigten fra terrassen ret meget, og man kan undre sig over hvorfor, den lige skal ligge der. Jeg ved godt, hvorfor den er der, og den er faktisk kun halvandet år gammel.
Huset har haft sin egen brønd i mange år, og for et par år siden sagde kommunen, at man skulle tilslutte sig det lokale vandværk i Magleby. Det ville svigermor ikke, for det var mosevand og smagte ikke godt. Det var der ingen der modsagde hende i, men hun skulle selv bekoste en ny brønd, for den gamle levede ikke op til de nye standarder. Det gjorde hun så, som noget af det sidste før hun gik bort. Den ligger, hvor den gamle lå, og det er midt i haven nede ved løven. Man må ikke dække den til med jord, og vi har med tiden tænkt os, at bygge en træterrasse hen over den. Men der går nok et par år, før vi når der til. Forleden da vi sad på terrassen og kiggede ned gennem haven, foreslog vores tømrer, at man f.eks. kunne bygge et pilehegn rundt om den.

Så var det, at jeg kom i tanke om, at hasselhegnet skulle klippes, og det kunne nok bruges til noget.

Hasselbuskene blev studset til de 2 meters højde, som de har været i mange år. De nøgne stammer er helt bevidst. Svigermor holdt meget af dem og fjernede alle sidegrene, så man altid kunne se de bare stammer. Indtil videre fortsætter jeg proceduren.

Jeg tog de tykkeste grene og brugte til stolper rundt om brønden.

Flettede og flettede.

Et par timer eller fire efter var hasselgrenene forvandlet til et hegn rundt om brønden.

På anbefaling fra en erfaren pilefletter, som jeg mødte på et foredrag om højbede i Ringsted, har jeg lagt sten under de nederste grene. Det skulle give hegnet en længere levetid, når det ikke er i direkte forbindelse med jorden. Jeg kommer nok til at holde græsset nede også, hvis det skal holde.

Det er ren genbrug og holder nok et par år, indtil vi har fået tid og råd til en anden løsning. Det har i hvert fald pyntet på udsigten. Betonrøret i baggrunden er naboens fremtidige grillplads, som forhåbentlig snart bliver rullet længere væk til dens endelige plads.

Vi har en varmepumpe som sammen med solfangere laver varmt vand og varme til huset. Det er dejligt. Men en varmepumpe er ikke nogen æstetisk åbenbaring, og vores er endda en særdeles stor en af slagsen, fordi Klaus fik et godt tilbud af naboens hådværker en dag for et lille års tid siden. Den er effektiv, men den larmer/brummer også, så den har fået tilnavnet Oslobåden. Heldigvis har vi solfangerne, så om sommeren kører pumpen næsten aldring. Solfangerne alene sørger for det varme vand, som vi har brug for i sommerhalvåret. Om vinteren er varmepumpen til gengæld uundværlig. Men køn er den som sagt ikke. På sigt vil vi gerne have en kasse med lameller til at skjule den. Lidt ligesom et sort bistade i hvidmalet træ. Klaus vil gerne kaste sig ud i sådan et projekt, bare ikke lige nu.

Jeg har derfor fundet en midlertidig løsning. Jeg har været i byggemarkedet og købt en rulle havehegn og fældet et par næsten-væltede syrener nede i haven.

De tykke syrengrene har jeg brugt som stolper og de er banket ca. 40 cm ned i jorden.

Det er blevet til fire stolper rundt om varmepumpen.

Havehegnet er klippet til og sat ned over stolperne. Jeg har en del ældre hasselgrene, og dem har jeg brugt til at flette ind i havehegnet.

Jeg fandt ud af, at det blev pænest og tættest ved at flette to hasselgrene ind i hvert “rum” i havehegnet, og efter et par timer var alle rum fyldt ud. Det blev derefter klippet med et ørnenæb, så grenene blev lige lange.

Så er hegnet færdigt og varmepumpen er ikke skjult, men lettere sløret. Det pynter i mine øjne.

Her set fra en anden vinkel. det er forskellige mynter, purløg og persille, som er i krukkerne. De er rare at have ved køkkendøren.

Inspirationen til dette hegn har jeg fået fra Ernst. Han er fyldt med gode idéer til hus og have, som man selv kan kaste sig ud i.

I årets første måneder, og især i de sidste to weekender, er der blevet klippet og beskåret i havens træer og buske. En alt for stor kristtjørn har fået en meget kraftig beskæring. Måske lidt for kraftig, det vil tiden vise. I får ingen billeder af den og heller ikke af den hvide kornel, som har fået samme omgang. Til gengæld er her et billede af resterne. Grene og kvas er blevet brugt til et kvashegn for enden af haven.

Det er en god måde at bruge havens grenaffald på. Det vil synke sammen efterhånden, og så kan der fyldes mere på. Her har der været indgang til naboens have, og det giver ingen mening mere, da huset ofte er udlejet. Det har også været rådyrenes foretrukne vej ind i haven. Jeg ved godt, at kvashegnet nok ikke forhindrer dem i at finde ind i haven, men nu må de i hvert fald finde en ny indgang.

De har smovset godt i tulipanerne, så næste år skal jeg have flere narcisser og andre forårsløg, som ikke skulle være så attraktive for rådyr. Der er mange steder, man kan finde lister over rådyrs yndlingsspiser og det modsatte. Havenyt har en fin artikel, som jeg er startet med. Det med rådyr i haven er nyt for mig. Jeg har dem ikke hjemme i hverdagshaven. De har nok altid været i sommerhushaven, og jeg har også bemærket de afgnavede rosenkopper ind imellem, men ikke sådan et festmåltid i de spirende tulipaner.

Tilbage til beskæringen, for der har været gang i grensaksen og motorsaven. Husets besøgene har fået lov til at hjæpe. Dejligt at de gider. Her er Christoffer i gang med nogle af de store blommetræer i hegnet ind til naboen. De er ikke fældet, men vi har taget nogle af de store grene, som tog udsigten ud over marken og Østersøen.

Hasselhækken var blevet 2-3 meter for høj, og stammerne var ikke så tydelige mere. Det er en lidt speciel hæk med de bare stammer, og jeg har valgt at videreføre den. Når den springer ud ser det godt ud med de bare stammer og den grønne top.

Marie har taget sig af beskæringen, og jeg har fjernet den gamle hasselbrøndslører, og flettet en ny af de afskårne grene. Den blev lidt mindre denne gang, idet jeg satte den så tæt på betonkanten som muligt. Det blev til ca. ½ meter mindre i diameter, og det er fint, for den fyldte meget før.

Det lidt kedelige hjørne af haven med pladehegnet har de sidste par år rummet en rodet grenbunke og en kompost, som var vokset sammen. Komposten eller rettere haveaffaldsbunken havde efterhånden bredt sig et godt stykke ud over græsplænen. Her har vi nu ryddet, og der skal etableres en tredelt kompost. Det nåede vi ikke i denne omgang, men vi fik markeret området med nyt flethegn og kvashegn.

Flethegnet er endnu ikke helt færdigt, men består af hasselgrene og forsythiagrene.

Kvashegnet består af lidt af hvert, men en stor del er fra blommetræerne.

Der ser bart ud lige nu, men om en måneds tid, når træerne, buskene og brombæren er sprunget ud, bliver det godt.